Tyrkiske kampfly dræber18 medlemmer af PKK
Ifølge militære kilder har tyrkiske fly angrebet kurdiske kommandostillinger i Quandilbjergene i Irak.
18 medlemmer af Kurdistans Arbejderparti, PKK, blev dræbt, da tyrkiske kampfly mandag aften angreb områder i det nordlige Irak.
Det oplyser militære kilder til Reuters tirsdag.
Ifølge kilderne angreb kampflyene Quandilbjergene i Irak, hvor PKK's øverste kommando befinder sig.
Der har siden 1984 været konflikt mellem Tyrkiet og PKK.
Det sydøstlige Tyrkiet har været præget af uroligheder siden juli sidste år, da PKK brød en våbenhvile, der havde holdt i to år.
PKK erklærede i 2013 en ensidig våbenhvile. Men den brød sammen sidste sommer. Den tyrkiske regering har svoret at rive organisationen op med rode og vil ikke vende tilbage til forhandlingsbordet.
Tusinder af militante samt hundredvis af soldater og civile er dræbt, siden PKK - en terrororganisation ifølge Tyrkiet, EU og USA - genoptog kampene mod Tyrkiet sidste sommer.
Mere end 40.000 personer er dræbt, siden PKK i 1984 indledte et væbnet oprør med krav om fuldstændig uafhængighed. Siden er kravet modificeret til mere autonomi og flere rettigheder til det kurdiske mindretal.
De tyrkiske styrker i militsen YPG har været USA's vigtigste allierede på landjorden i Syrien og har besejret Islamisk Stat i grænseområdet til Tyrkiet.
Men alliancen er politisk vanskelig for USA, da Tyrkiet er stærkt fjendtlig over for YPG, som ifølge den tyrkiske regering er tæt på Kurdistans Arbejderparti, PKK.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet