Den tyske kansler, Angela Merkel, tager afstand fra et forslag om oprettelsen af tyrkiske skoler i Tyskland. Forslaget er fremsat af Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, og Merkels indvendinger kommer bare dage inden, hun skal på officielt besøg i Ankara.
- Jeg synes ikke, at dette forslag bevæger os fremad, da jeg mener, at tyrkiske børn og elever bør gå i tyske skoler. Jeg giver ikke meget for idéen om, at tyrkiske børn går i tyrkiske skoler, siger Merkel til avisen Passauer Neue Presse.
Den tyrkiske premierministers forslag har afstedkommet betydelig røre i Tyskland, der har den største tyrkiske befolkning uden for Tyrkiet.
I et interview offentliggjort i avisen Die Zeit siger han blandt andet: - I Tyrkiet har vi tyske gymnasier. Hvorfor skulle der ikke være tyrkiske gymnasier i Tyskland?
Inden sit besøg i Tyrkiet kommer Merkel også ind på et andet emne, der er genstand for gnidninger mellem Berlin og Ankara. Hun understreger over for Passauer Neue Presse, at hun fortsat er imod, at Tyrkiet bliver fuldt medlem af EU.
- Min holdning har ikke ændret sig, siger hun og fastholder, at Tyrkiet bør have det, der kaldes et privilegeret partnerskab med EU.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker