Tyrkiske soldater mister på ny livet på syrisk jord
De seneste måneder er 66 soldater blevet dræbt på syrisk jord. Arkiv. Foto: AP/Burhan Ozbilici
AP/Burhan Ozbilici
66 tyrkiske soldater er dræbt, siden Tyrkiet gik aktivt ind i kampen mod Islamisk Stat i Syrien sidste år.
Fem tyrkiske soldater er torsdag blevet dræbt i kampe med Islamisk Stat, IS, nær byen al-Bab i det nordlige Syrien.
Ti andre er såret, skriver det tyrkiske nyhedsbureau Dogan ifølge Reuters.
Dermed er antallet af dræbte tyrkiske soldater oppe på ti i løbet af onsdag og torsdag.
Tyrkiet hævder i samme periode at have "neutraliseret" en række krigere fra IS.
Tyrkiet har igennem flere måneder forsøgt at påvirke konflikten i nabolandet Syrien ved at støtte de syriske oprørere i grænseregionen i kampen mod IS.
Derudover har Tyrkiet også slået hårdt ned på, hvad myndighederne betegner som tilhængere af Islamisk Stat inden for landets egne grænser.
I weekenden anholdt tyrkisk politi over 400 formodede tilhængere af IS i en række byer.
Tyrkiet blev i 2016 rystet af en række andre angreb, som blev tilskrevet enten Islamisk Stat eller militante kurdere. Angrebene kostede hundreder livet.
Mindst 66 tyrkiske soldater er ifølge Reuters blevet dræbt under kampe i Syrien, siden tyrkerne gik ind i det krigshærgede land i august sidste år.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker