Tyrkiske soldater har dræbt 21 kurdiske PKK-oprørere i sammenstød de seneste seks dage, siger lokale sikkerhedskilder.
Sammenstødene er foregået i området omkring Goresebjerget i den sydøstlige provins Diyarbakir, siger militæret og tilføjer samtidig, at den militære offensiv mod oprørssoldaterne i PKK nu er slut.
Angreb til lands og luften var rettet mod en gruppe på mellem 50 og 70 PKK-medlemmer i området, skriver lokale tyrkiske medier.
Det tyrkiske militær iværksatte en offensiv i det nordlige Irak i oktober, efter PKK-oprørere dræbte 24 soldater i byen Cukurca nær den tyrkisk-irakiske grænse. Det var hærens største tab siden 1993.
PKK-oprørerne, der kæmper for kurdisk selvstændighed, lancerer ofte angreb mod tyrkiske mål fra deres baser i det nordlige Irak. Efter drabene på soldaterne blev 36 kurdiske oprørere dræbt i Kazandalen tæt på grænsen til Irak.
Medier i Tyrkiet og udlandet samt flere kurdiske partier har beskyldt den tyrkiske hær for at bruge kemiske våben mod oprørerne, men hæren afviser beskyldningerne.
Kurdistans Arbejderparti PKK
(Partîya Karkerên Kurdistan) blev stiftet i 1978 med Abdullah Öcalan som leder.
Oprørerne, som hovedsageligt opererer i det sydøstlige Tyrkiet, kræver løsrivelse, og i 1984 indledte gruppen en væbnet kamp mod den tyrkiske stat.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde