Tysk aftale sikrer to millioner offentligt ansatte mere i løn
Både arbejdsgivere og fagforbund er tilfredse med aftale, der giver offentligt ansatte 7,5 procent mere i løn.
Tyske fagforeninger og offentlige arbejdsgivere blev tirsdag aften enige om en ny overenskomst for flere end to millioner offentligt ansatte.
Aftalen sikrer lønmodtagerne en stigning på 7,5 procent, der skal indfases over en periode på to og et halvt år.
De ansatte får en stigning på 3,19 procent, der gælder fra 1. marts med tilbagevirkende kraft.
Fra 1. april stiger lønnen yderligere 3,09 procent, mens den fra marts 2020 stiger med yderligere 1,06 procent.
Det oplyser forhandlerne klokken et natten til onsdag.
Ud over lønstigningen indebærer aftalen også en engangsudbetaling til lavtlønnede på 250 euro.
Den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, der ledte forhandlingerne for arbejdsgiverne, siger, at aftalen vil koste statskassen 2,2 milliarder euro om året.
Aftalen vil ifølge ministeren gøre det mere attraktivt at arbejde i den offentlige sektor.
- Jeg er tilfreds. Det offentlige budget vil ikke blive overbelastet, siger Horst Seehofer.
Flere fagforbund havde krævet en lønstigning på mindst seks procent på et enkelt år. Både forbundene Verdi og DBB er dog tilfredse med aftalen.
- Det er det bedste resultat i mange år, siger Frank Bsirske, formand i Verdi.
Parterne gav hinanden håndslag sent tirsdag aften efter den tredje runde af forhandlinger. Forhandlingerne startede søndag, efter at flere end 150.000 ansatte var gået i strejke.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker