Tysk bilgigant påtænker at lukke fabrikker på hjemmebane
Onsdag morgen skal Volkswagens økonomidirektør, Arno Antlitz, og driftsdirektør Thomas Schäfer deltage i et møde med medarbejderne i selskabets samarbejdsudvalg for at drøfte planerne for fabrikkerne. (Arkivfoto). Foto: Martin Meissner/Ritzau Scanpix
Presset på europæiske bilproducenter er blevet øget, siger Volkswagen, der melder om svækket konkurrenceevne.
Bilfabrikanten Volkswagen overvejer at lukke nogle fabrikker i Tyskland for at skære ned på selskabets omkostninger.
Sådan lyder det i en udtalelse mandag, skriver CNN.
Det vil i så fald vil være første gang, at giganten skærer ned for produktionen i hjemlandet.
- Den europæiske bilindustri er i en meget krævende og alvorlig situation, udtaler koncernens administrerende direktør, Oliver Blume.
Overvejelserne drejer sig om to fabrikker, der betragtes som "forældede", skriver det tyske nyhedsbureau dpa. Det er en af selskabets større bilfabrikker og en af de fabrikker, hvor der produceres komponenter til bilerne.
- De økonomiske forhold er blevet endnu mere hårdere, og nye konkurrenter er på vej ind på det europæiske marked. Særligt Tyskland sakker som produktionssted bagud i forhold til konkurrenceevne, lyder det fra direktøren.
Volkswagen satte sig sidste år for at gennemføre en spareøvelse for omkring 10 milliarder euro, hvilket svarer til 74,6 milliarder kroner.
Selskabet er særligt udfordret af et tab af markedsandel i Kina, som er dets primære marked. Her vinder eksempelvis den kinesiske producent BYD frem.
I den første halvdel af 2024 faldt bilsalget til de kinesiske kunder således med syv procent sammenlignet med samme periode af 2023.
Koncernens driftsresultat faldt samtidig med 11,4 procent til 10,1 milliarder euro - omkring 75,3 milliarder kroner.
- Vores vigtigste indsatsområde er omkostningsbesparelser, lød det i august fra Oliver Blume til markedsanalytikere.
- Vi har taget alle de nødvendige organisatoriske skridt. Og nu handler det om omkostninger, omkostninger og omkostninger.
Onsdag morgen skal Volkswagens økonomidirektør, Arno Antlitz, og driftsdirektør Thomas Schäfer deltage i et møde med medarbejderne i selskabets samarbejdsudvalg for at drøfte planerne for fabrikkerne.
Lederen af samarbejdsrådet, Daniela Cavallo, som også repræsenterer fagforeningen IG Metall, siger til dpa, at også Oliver Blume ventes at deltage på mødet.
Hun tilføjer, at mødet vil blive "meget ubehageligt" for ledelsen, men uddyber ikke yderligere.
IG Metall er tidligere lykkes med at sætte en kæp i hjulet på planer om større omlægninger i Volkswagen. Det skete senest i 2022, hvor den tidligere administrerende direktør Herbet Diess forlod posten.
Mens Volkswagen på verdensplan har knap 683.000 ansatte, beskæftiger selskabet omkring 295.000 i hjemlandet.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet