Tysk domstol forlænger tilbageholdelse af Puigdemont
Varetægtsfængsling af tidligere catalansk præsident er forlænget af domstol i den tyske by Neumünster.
En tysk domstol forlænger tilbageholdelsen af den tidligere catalanske præsident Carles Puigdemont, oplyser den tyske statsanklagemyndighed.
- En domstol i Neumünster forlængede mandag varetægtsfængslingen, siger den ledende statsanklager, Georg Güntge til nyhedsbureauet dpa.
Tyskland anholdt søndag Puigdemont på basis af en europæisk arrestordre.
Spanien ønsker den tidligere leder i Catalonien udleveret på anklager om oprør og statsundergravende virksomhed i forlængelse af den forfatningsstridige uafhængighedserklæring sidste år.
Den 55-årige Puigdemont var tidligere i weekenden i Finland, hvor han blandt andet skulle mødes med finske politikere. Det var planen, at han skulle rejse ud af landet igen lørdag eftermiddag.
Men afrejsen blev tilsyneladende fremskyndet, da Finland modtog en europæisk arrestordre på ekspræsidenten fra Spanien.
Men der var Puigdemont allerede på vej gennem Sverige og efterfølgende Danmark i bil.
Hvis han kendes skyldig, kan han risikere at få op til 25 års fængsel.
Ekspræsidenten blev angiveligt overvåget af spanske efterretningsfolk under hele turen. Men han blev først anholdt, da han havde krydset grænsen.
Anholdelsen skete søndag formiddag nær motorvej A7, som gennemskærer delstaten Slesvig-Holsten.
Tidligere på måneden meddelte Puigdemont, at han havde opgivet at vende tilbage til Catalonien som regional præsident.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned