Tysk ECB-medlem afviser tysk dom: Vi fortsætter opkøb
- Alene EU-Domstolen har kompetence over for ECB og bankens virke, siger Isabel Schnabel, som er medlem af direktionen i ECB. Foto: Ralph Orlowski/Reuters
Ralph Orlowski/Reuters
Den Europæiske Centralbank vil kun lytte til EU-Domstolen, siger tysk medlem efter dom fra Karlsruhe.
Det får ingen indflydelse på Den Europæiske Centralbanks (ECB) fortsatte brug af et omstridt opkøbsprogram, at en tysk forfatningsdomstol har erklæret det ulovligt.
Det er budskabet fra tyske Isabel Schnabel, som sidder i direktionen i ECB, til den italienske avis La Repubblica.
EU-Domstolen er tidligere nået frem til, at opkøbsprogrammet er lovligt.
- Alene EU-Domstolen har kompetence over ECB og bankens virke, siger Schnabel til avisen ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.
De problematiske opkøb gælder programmet PSPP, som er rettet mod "opkøb af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor".
Tyske klagere har fremført, at disse opkøb kan sidestilles med direkte finansiering af stater. Det mente den tyske domstol dog ikke.
Men den nåede frem til, at programmet blev anvendt ulovligt, og at Tyskland derfor skulle indstille deltagelsen, medmindre ECB inden for tre måneder kan gøre det lovligt. Eller bevise at det er lovligt.
Men den dom fra Karlsruhe vil ECB ikke lade sig påvirke af.
- Vi vil fortsat gøre brug af programmet for den offentlige sektor og det pandemiske nødprogram. Det gælder også vores andre pengepolitikker. Det sker i overensstemmelse med vores mandat, siger Schnabel.
Formanden for ECB, Christine Lagarde, har tidligere sagt det samme.
Søndag udtalte formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, at det kan ende med, at man åbner en sag om traktatbrud mod Tyskland.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker