Tysklands eksport gik i april måned i minus for første gang i år. Det fremgår af nye statistiske oplysninger fra forbundsmyndighederne.
I alt faldt eksporten med 5,5 procent i april i forhold til måneden før. Marts måned var en særdeles stærk måned, med et spring frem i eksporten på 7,2 procent samtidig med, at importen faldt.
Aprils måneds fald er det største siden januar 2009.
Det sæsonkorrigerede handelsoverskud skrumpede til 12 milliarder euro (89,5 milliarder kroner), hvor et panel af økonomer fra nyhedsbureauet Reuters havde forventet 13,2 milliarder euro.
Midt i en krise i mange EU-lande med lav vækst og store betalingsbalanceunderskud - navnlig i de sydeuropæiske lande - har Tyskland lyst op med en støt stigende eksport.
Faldet i april er ikke helt uventet. Væksten i første kvartal har været særdeles kraftig, og mange økonomer har spået, at tempoet ville falde lidt i de kommende måneder.
- Efter den kraftige stigning i marts så var man nødt til at forvente et tilbagefald, siger Jörg Lüschow fra banken WestLB.
Økonomer forventer, at den tyske vækst i 2011 bliver på omkring tre procent.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker