Tysk erhvervsavis: Væksten i Tyskland falder
Onsdag offentliggør økonomiministeriet i Berlin sin årsrapport. Der venter et fald i vækstprognosen.
Væksten i den tyske økonomi ventes i år at blive lavere, end økonomiministeriet i Berlin hidtil har regnet med, skriver erhvervsavisen Handelsblatt i sin fredagsudgave.
Ministeriet vil på onsdag udgive sin årsrapport, skriver Handelsblatt, og her vil det fremgå, at ministeriet venter en vækst i Tysklands økonomi på én procent.
Den hidtidige prognose lød for blot et par måneder siden på 1,8 procent.
Ministeriet tager "den langsomme globale økonomi" med i sine beregninger for den nye prognose.
Det skader tysk eksport, og ministeriet peger også på, at der er usikkerhed i forbindelse med brexit.
Nedjusteringen er ingen overraskelse, idet Europas største økonomi - den tyske - har været mærket i de seneste måneder.
Hvis den langsommere vækst bekræftes, vil Tyskland dog alligevel stadig opleve sit tiende år i træk med vækst.
Og ifølge Handelsblatt siger den nye prognose, at det snart går hurtigere igen med en forventet økonomisk vækst på 1,6 procent i 2020.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker