Tysk højreleder hævder uvidende at have brugt naziparole
Demonstranter holder et banner, hvor på der står "Björn Höcke er nazist". Foto: Fabrizio Bensch/Reuters
AfD's leder i Thüringen er på anklagebænken for at have sagt "Alles für Deutschland".
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
En sag mod den tyske politiker Björn Höcke, der er anklaget for at have anvendt et nazistisk slagord, er torsdag gået i gang.
52-årige Höcke er leder af det højreorienterede parti Alternative für Deutschland i delstaten Thüringen.
Han har erklæret, at han går efter at blive ministerpræsident i delstaten, hvor meningsmålinger viser, at AfD kan blive det største parti ved valg i september.
Höcke er anklaget for at have sagt "Alles für Deutschland" under en tale i 2021 ved vælgermøder op til de daværende delstatsvalg.
Det var en parole, som blev anvendt af det daværende nazipartis paramilitære underorganisation Sturmabteilung, der spillede en vigtig rolle, da Adolf Hitler kom til magten.
Annonce
Parolen er i dag ulovlig i Tyskland. Det samme gælder andre nazistiske paroler og symboler - og for eksempel at heile.
Höcke, der er tidligere historielærer, hævder ikke at have vist, at vendingen blev brugt af nazisterne.
Den tyske AfD-politiker Björn Höcke ses her på anklagebænken for angiveligt at have brugt nazistisk slagord. Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
Men anklagere tror, at Höcke fuldt ud kendte ordenes "oprindelse og betydning", da han sagde dem.
Flere hundrede demonstranter var forsamlet uden for domstolen i byen Halle torsdag. De havde blandt andet bannere, hvorpå der stod "Stop AfD" og "Björn Höcke er nazist".
Hvis han bliver dømt, risikerer han op til tre års fængsel. Det kan skabe udfordringer i forbindelse med hans forsøg på at valgt.
Retssagen er sat til at være indtil midt i maj.
Sagen mod Höcke er en af flere udfordringer for AfD forud for EU-parlamentsvalg i juni og delstatsvalg i efteråret i Thüringen, Brandenburg og Sachsen.
Blandt andet er der beskyldninger om, at ledende partimedlemmer er kommet med prorussiske udtalelser på hjemmesider finansieret af Rusland.
Den tyske indenlandske efterretningstjeneste, BfV, har stemplet AfD i Thüringen som en ekstremistisk organisation. Det gælder også partiets regionale afdelinger i Sachsen og Sachsen-Anhalt. Også Höcke selv anses af BfV for at være ekstremist.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde