Tilhørerne i retssalen klappede, og ofrene var lettede, da landsretten i den tyske by Koblenz tirsdag dømte en far til 14 og et halvt års fængsel og tilhørende sikkerhedsforvaring for seksuelt misbrug af sine døtre.
Den dømte har tilstået, at han solgte sine børn som prostituerede og udsatte dem for seksuelle overgreb i 20 år.
Sagen har chokeret Tyskland, og sagen er i medierne blevet sammenlignet med østrigeren Josef Fritzl, som holdt sin datter fanget som sexslave i sin kælderen i 24 år.
Den 48-årige lastbilchauffør udsatte sin biologiske datter, sin steddatter og stedsøn for gentagne seksuelle overgreb over to årtier og mishandlede alle tre med en pisk. Han fik otte børn med stedatteren, som i dag er 28 år.
Ingen af naboene i den lille landsby Fluterschen skal have lagt mærke til det, som foregik, men en jordemoder, som var med ved tre af stedatterens fødsler, fatttede mistanke og slog alarm. Jordemoderen, Gabrielle Schulte, har kritiseret de sociale myndigheder, fordi de handlede ineffektivt.
- De besøgte familien. Men børnene viste ikke tegn på misrøgt, og da datteren ikke sagde noget, gik de igen, sagde Schulte op til retssagen.
Moderen i familien var med under retssagen, men er ikke blevet tiltalt.
/ritzau/DPA
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde