Landsretten i den tyske by Kleve har idømt tre mænd langvarige fængselsstraffe for at stå bag et såkaldt æresdrab på en 20-årig kurdisk kvinde.
Faderen til den dræbte Gülsüm har fået en dom på livsvarigt fængsel, mens hendes trillingebror og en af dennes venner skal henholdsvis ni og et halvt år og syv og et halvt år bag tremmer.
Dommerne i byen tæt på den hollandske grænse anser det for bevist, at Gülsüm blev dræbt af sin familie, fordi hun ikke længere var jomfru og hemmeligt havde fået foretaget en abort.
Hendes bror og dennes aserbajdsjanske ven havde i begyndelsen af marts lokket den unge kvinde i et baghold i en skov i Rees ved Rhinen. Her blev hun først kvalt med en tørresnor, hvorefter gerningsmændene smadrede hendes ansigt med knipler og myrdede hende, angiveligt for at genoprette familiens ære.
Broderen har som den eneste tilstået drabet.
Domstolen anser den 50-årige far som bagmand, og derfor får han den hårdeste dom.
Anklagemyndigheden havde da også krævet faderen idømt livsvarigt fængsel og stemplet drabet som et æresdrab.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker