Tysk kvinde og hendes baby løsladt fra fangenskab i Syrien
John og Diane Foley mistede deres søn, journalisten James Foley, da han i 2014 blev halshugget efter at være blevet holdt fanget af Islamisk Stat (IS) i to år. Foto: AP/Jim Cole
AP/Jim Cole
Kvinden forsvandt i Syrien sidste år og har født sit barn i fangenskab. Nu er begge på vej hjem til Tyskland.
En tysk kvinde, der blev bortført i Syrien for et år siden, er blevet løsladt og bragt til Tyrkiet. Det samme er kvindens barn, som er født i fangenskab.
Det oplyser det tyske udenrigsministerium.
- Vi er - sammen med hendes familie og kolleger - glade for, at den tragiske bortførelse har fået en afslutning, udtaler Christian Mihr, der er direktør for organisationen Journalister Uden Grænser.
Han tilføjer, at sagen er endnu et eksempel på den uoverskuelige fare, som journalister konstant møder i den syriske borgerkrig.
Omstændighederne taget i betragtning har både kvinden og barnet det godt. Det oplyser det tyske udenrigsministerium.
- Medarbejdere fra det tyske konsulat og kriminalpoliti tager sig af dem, siger en talskvinde for ministeriet.
Den tyske ambassade i Tyrkiet forbereder nu deres tilbagevenden til Tyskland.
Direktøren for Journalister Uden Grænser benytter samtidig lejligheden til at takke de tyske myndigheder.
Christian Mihr takker myndighederne for at være i stand til at forhindre, at "bortførelsen endte i en henrettelse, ligesom det var tilfældet med James Foley og andre journalister".
Det siger han med henvisning til den amerikanske journalist James Foley, der i 2014 blev halshugget efter at være blevet holdt fanget af den militante gruppe Islamisk Stat (IS) i to år.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker