En fransk fars 30 år lange kamp for at få retsforfulgt sin datters formodede drabsmand kom tirsdag nær en afslutning.
Det skete, da en retssag begyndte mod en tysk læge, som han havde fået bortført i Tyskland og bragt til en domstolen i Frankrig.
Den tyske læge, Dieter Krombach, står anklaget for at have dræbt sin steddatter Kalinka i 1982 i deres tyske hjem.
De tyske myndigheder har ikke retsforfulgt lægen for hændelsen, så i 2009 besluttede pigens biologiske far at bortføre Krombach bringe ham til Frankrig.
Den franske far, Andre Bamberski, vil senere blive retsforfulgt for bortførelsen, men nu gælder det først sagen mod den 76-årige læge.
Der hersker dog tvivl om, hvorvidt lægen er rask nok til at kunne gennemføre en retssag.
- Jeg synes ikke, at han virker så svækket, sagde Bamberskis advokat ved et indledende retsmøde mandag.
Krombach er blevet dømt in absentia for at have øvet vold mod pigen og for uagtsomt manddrab. Men ifølge fransk lov skal en arresteret gennem en ny retssag.
Denne ville ikke have været mulig, hvis Bamberski ikke havde fået en bande til at bortføre den tyske læge fra Scheidegg i Tyskland i 2009 og efterlade ham bagbundet nær en domstol i grænsebyen Mulhouse.
Her blev Krombach øjeblikkeligt blev anholdt.
Ifølge anklagemyndigheden er irrelevant, hvordan Krombach blev anholdt, hvilket bestrides af forsvaret.
- Denne retssag er en følge af en bortførelse, siger Krombachs forsvarer, Philippe Ohayon.
Den 14-årige Kalinka, der var sund og rask, blev fundet død i sin stedfars hjem i det sydlige Tyskland i juli 1982.
En obduktion afslørede ikke klart årsagen til pigens død, men retsmedicinske undersøgelse skabte tvivl om Krombachs forklaringer.
Hans troværdighed blev stærkt svækket, da han i 1997 blev dømt for at have bedøvet og voldtaget en 16-årig patient.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde