For første gang siden 1991 står færre end tre millioner tyskere uden et job.
De officielle ledighedstal for EU's største land bliver først offentliggjort torsdag, men arbejds- og socialminister Ursula von der Leyen er så glad for det, hun kalder "en stor succes", at hun offentliggjorde tallene på en pressekonference onsdag.
De viser, at 86.000 tyskere kom i arbejde i oktober, så der nu er tale om 2,945 millioner arbejdsløse.
- Vores analyser viser, at opsvinget på arbejdsmarkedet ikke skyldes tilfældigheder, men er resultatet af ægte reformer og klog krisestyring, siger ministeren.
Økonomer forudser, at ledigheden i Tyskland næste år kortvarigt igen vil komme op over tre millioners grænsen. Men størstedelen af 2011 vil der være tale om færre end tre millioner ledige. Opsvinget i EU's største økonomi er nemlig efterhånden så robust, at virksomhederne henter flere og flere ordrer i land.
Det er kun fem år siden, at den tyske arbejdsløshed for første gang siden Anden Verdenskrig nåede op på over fem millioner ledige som følge af den omstridte Hartz IV-reform.
Omkring 400.000 bistandsklienter skulle nu stå til rådighed for arbejdsmarkedet og blev for første gang talt med i ledighedsstatistikkerne. Reformen var så upopulær blandt befolkningen, at den var med til at koste socialdemokraten Gerhard Schröder jobbet som kansler.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie