Tysk medicinalfirma håber på coronavaccine i år
Det tyske medicinalfirma Biontech, der har hovedkvarter i Mainz, venter at se de første resultater af kliniske test af en coronavirus vaccine sent i juni eller i juli. Foto: Ralph Orlowski/Reuters
Ralph Orlowski/Reuters
Millioner af vaccinedoser skal være tilgængelige inden udgangen af året, hvis vaccine bliver godkendt.
Det tyske medicinalfirma Biontech venter at se de første resultater af kliniske test af en vaccine mod coronavirus sent i juni eller i juli.
Selskabet har testet vaccinen på frivillige personer i Tyskland og USA.
- Målene med testen er at få undersøgt, om vaccinen er sikker og effektiv. Samtidig er det målet at finde frem til den optimale dosering, siger selskabets topchef, Ugur Sahin.
Selskabet Biontech i Mainz i Tyskland og Pfizer i USA samarbejder om at udvikle produktionskapacitet. Det er meningen, at millioner af vaccinedoser skal være tilgængelige inden udgangen af året, hvis vaccinen bliver godkendt.
Sahin siger, at de første test af vaccinen blev indledt i april. Forsøgspersonerne fik doser på mellem 1 og 100 mikrogram for at finde frem til den bedste dosering for videre studier.
I Europa deltager 200 raske frivillige i alderen 18 til 55 år i forsøget.
I USA skal 360 raske frivillige vaccineres. I begyndelsen kun personer i alderen 18 til 55 år. Senere skal også ældre frivillige deltage.
Omkostningerne ved udviklingen af coronavirusvaccinen dækkes i stort omfang af partneraftaler med Pfizer og det kinesiske Fosun Pharma.
Mange eksperter har sagt, at det vil tage mindst et år eller mere, før en vaccine kan være på markedet.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker