Tysk minister: Græsk krigsskadekrav er tåbeligt
Tysk minister: Græsk krigsskadekrav er tåbeligt Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Grækenland forsøger med erstatningskrav at vinde spillerum i forhandlingerne omkring EU-kriselån.
Grækenland kan glemme sit krav om erstatning for krigsskader under Anden Verdenskrig, lyder det fra Tysklands økonomiminister, vicekansler Sigmar Gabriel, som kalder kravet "tåbeligt".
Den græske vicefinansminister, Dimitris Mardas, fremlagde kravet mandag over for den tyske regering, som er Grækenlands største kreditor.
Gabriel mener, at Grækenland med kravet ønsker at vinde lidt spillerum i forhandlingerne omkring landets gæld til EU-partnerne, hvoriblandt Tyskland er den største og mest magtfulde.
- Og dette spillerum har absolut intet at gøre med Anden Verdenskrig eller krigsskadeerstatning, siger SPD-lederen, som danner regering med kansler Angela Merkels konservative CDU.
I 1960 betalte Tyskland 115 millioner tyske mark i erstatning til Grækenland for ugerninger under krigen. Regeringen i Berlin mener, at man dermed slog en streg over den sag.
Grækenland kræver 278,7 milliarder euro, svarende til 2076 milliarder kroner, fra Tyskland.
Skulle tyskerne acceptere dette, kunne Grækenland indfri de kriselån på 240 milliarder euro, som grækerne har optaget hos Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU siden 2010 for at undgå bankerot.
Grækenland beskyldes af den tyske regering for at blande de to meget forskellige sager sammen.
Oppositionen i Berlin ser dog anderledes på kravet, og her mener man, at Tyskland skal betale - om ikke det fulde beløb - så i hvert fald noget i erstatning.
En meningsmåling, der 27. marts blev bragt af den tyske tv-station ZDF, siger, at 78 procent af tyskerne er imod at betale yderligere krigsskadeserstatning til Grækenland.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet