Tysk økonomi ryster kriserne af sig
Frygten for, at VW-skandalen, svækket vækst i Kina og flygtningekrisen tynger tysk økonomi, synes ubegrundet.
Fabrikkerne i Tyskland ser ud til at køre stabilt derudad.
Økonomiske analytikere har ellers frygtet, at Europas økonomiske motor er blevet ramt af VW-skandalen med fusk med dieselmotorer, af den store strøm af migranter og flygtninge, der kommer til Tyskland, og så også af problemerne med at holde vækstdampen oppe i Kina.
Men mandag har den økonomiske tænketank Ifo offentliggjort den seneste måling af Ifo-indekset over erhvervsklimaet i Tyskland.
Det er her, hvor industriledere siger, om de venter nedgang, stilstand eller fremgang i den nærmeste fremtid.
Indekset falder i oktober til 108,2 fra 108,5 i september, men analytikerne havde ventet et noget større fald.
Samtidig siger Bundesbank, den tyske forbundsbank, i sin seneste månedsrapport, at de underliggende væksttendenser i den tyske økonomi "forbliver robuste".
- Det fremaddrivende momentum i den overordnede økonomiske aktivitet i Tyskland fortsætter i tredje kvartal, siger banken.
Imidlertid medgiver banken, at væksten i perioden juli til september måske bliver "knapt så dynamisk", som den var i de to foregående kvartaler.
Da var væksten på henholdsvis 0,3 procent og 0,4 procent.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned