Tysk økonomi skrumpede mere end ventet i 2012
Den tyske økonomi voksede med sølle 0,7 procent i 2012, hvilket er væsentligt lavere end året før, hvor væksten steg med tre procent, oplyser det tyske statistikkontor, Destatis.
Flere analytikere havde i gennemsnit regnet med en vækst på 0,8 procent i Europas største økonomi, og dermed er faldet lidt større et beregnet.
I 2010 var den tyske vækst på hele 4,2 procent.
Det overordnede statsbudget fik sidste år et overskud på 2,2 milliarder euro (knap 16,5 milliarder danske kroner), hvilket svarer til 0,1 procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Det er første gang siden 2007, at der er overskud på det tyske statsbudget.
Højere priser på fødevarer og energi fik desuden inflationen til at stige til 2,1 procent i december fra 1,9 procent måneden før.
Set over hele sidste år voksede inflationen med to procent i gennemsnit, hvilket er 0,3 procent lavere end i 2011.
Den Europæiske Centralbank (ECB) har som mål at holde inflationen i eurozonen "tæt på, men under to procent".
Inflationen i december steg primært på grund af en 4,8 procents stigning i fødevarepriserne, hvilket er den højeste siden september 2008.
Også energipriserne steg markant med 3,5 procent, men den udvikling ser nu ud til at løje af.
- Ved udgangen af året havde energipriserne en langt mindre effekt på inflationen end i de foregående måneder, oplyser Destatis.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker