Tysk opposition vil give atomkraft comeback: Vindmøller er grimme

Det blev set som enden på en æra, da de sidste tyske atomkraftværker i april 2023 blev lukket ned efter seks årtier med atomkraft.

Men måske er tiden med tysk atomkraft alligevel ikke helt ovre.

Det bør den i hvert fald ikke være, mener Friedrich Merz, oppositionsleder fra det konservative parti CDU.

Tyskland bør blandt andet teste atomkraftens bror, kernefusion, der skaber fusionsenergi. Teknologien til det er der ikke helt endnu, men der er ifølge forskere stort potentiale.

Og så skal der også ses på mulighederne for at genaktivere Tysklands lukkede atomkraftværker, mener Merz, der er storfavorit til at blive forbundskansler, når tyskerne skal til valg i slutningen af februar næste år.

Vindenergi er en overgangsteknologi, der skal udfases, mener han.

- Jeg tror, at hvis vi gør det rigtige, så kan vi en dag afmontere vindmøllerne, fordi de er grimme og ikke passer ind i landskabet, sagde Merz ifølge dpa for nylig, da han fortalte om sine planer på klimaområdet.

Han erkender, at det er tvivlsomt, om atomkraftværkerne bare lige kan genaktiveres, eftersom de allerede er taget ud af drift.

De skal kun genstartes, hvis det kan ske "under acceptable tekniske og økonomiske forhold".

Det vil ikke være uden problemer at genaktivere værkerne, vurderer Bent Lauritzen, seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitets center for forskning i atomkraft.

Der er formentlig nogle af reaktorerne, der kan startes igen, men det vil kræve en "større renovering", siger han.

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, bemærker, at det alle er anlæg af ældre dato, som er lukket.

De havde altså alligevel kort tid tilbage, selv om man kunne have lavet store investeringer i dem for at forlænge deres levetid.

- Man skal lave nogle ret grundige analyser af, hvad tilstanden er, nu hvor de her anlæg ikke har været i gang i halvandet år.

- Udsigten til, at man kommer i gang med at producere atomkraft i stor stil i Tyskland, er ret lang, siger han.

Lukningen af de sidste atomkraftværker blev udsat nogle måneder på grund af energikrisen i Europa i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

Men det var en fejl, at lukningerne i sidste ende blev gennemført, mener de konservative søsterpartier CDU og CSU.

Det var Angela Merkel, tidligere kansler fra CDU, som begyndte udfasningen af atomkraft efter atomkatastrofen i Fukushima, Japan, i 2011.

En af de store stemmer inden for atomenergiområdet ser også med skepsis på den tyske udfasning.

Rafael Grossi, chef for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), bemærker, at Tyskland er det eneste land i verden, der har haft atomkraft og udfaset det helt.

Han er ikke overrasket over, at nogle tyske partier vil have atomkraft tilbage. Det vil være "logisk" og "rationelt" at vende tilbage til energikilden.

- Man kan undre sig: Hvorfor ser resten af verden anderledes på tingene? Jeg respekterer tysk politik, som går igennem en meget svær fase, så vi får se, siger Grossi til dpa.

Han bemærker, at andre lande, som også havde planer om udfasning, nu "trækker i land".

Atomkraft efterlader radioaktivt affald, men udleder nærmest ingen klimaskadelige drivhusgasser. Derfor vil det for klodens bedste være "en meget dårlig idé", hvis flere udfaser atomkraft, siger Grossi.

- Det er derfor, at lande, som har atomkraft, vil have mere atomkraft. Mange lande, som ikke har atomkraft, vil have det, siger han.

Det Internationale Energiagentur ser atomkraft som en vigtig del af overgangen fra kul, olie og gas til renere energikilder.

/ritzau/

Messerschmidt vil købe gammelt tysk atomkraftværk