Ved Brandenburger Tor i det centrale Berlin var 65.000 mennesker mødt frem for at fejre nytår og se fyrværkeri. Andre steder i byen blev fyrværkeriet skudt mod brandmænd og politifolk. 390 er anholdt i løbet af aftenen. Foto: Sebastian Gollnow/Ritzau Scanpix
Mange politifolk kom til skade i angreb med fyrværkeri i Berlin. Alligevel er politi og borgmester tilfredse.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Tysk politi anholdt 390 mennesker i Berlin nytårsaften. Mange af dem blev anholdt for farlig brug af fyrværkeri, som betød, at mange politifolk kom til skade.
Det siger politiet i den tyske hovedstad nytårsdag.
I alt blev 54 politifolk kvæstet i løbet af aftenen i Berlin, heraf 30 på grund af fyrværkeri. Det siger en talsperson for politiet.
Otte af de kvæstede politifolk var skadet i en grad, så de ikke var i stand til at fortsætte deres arbejde.
Alligevel udtrykker politiets fagforbund (GdP) tilfredshed med aftenens forløb, hvor "tendensen i retning af mere og mere vold nytårsaften" er stoppet.
Annonce
Under nytårsfesten i Berlins gader for et år siden blev adskillige brandfolk og andre redningsarbejdere angrebet med fyrværkeri.
Det medførte en heftig debat om brugen af fyrværkeri og resulterede i, at det ved nytårsaften søndag var forbudt at skyde fyrværkeri af i visse gader og kvarterer, hvor der før har været ballade.
To politifolk i Berlins gader nytårsaften. Uroligheder førte til anholdelse af 390 mennesker rundt om i den tyske hovedstad. Foto: Christian Mang/Reuters
Berlins borgmester, Kai Wegner, roser politiets indsats denne nytårsaften som en succes.
- Berlin havde situationen under kontrol, siger borgmesteren.
Der var indsat flere betjente i gaderne end tidligere år. I alt var 3200 politifolk ude i Berlin til fods og omkring tusind i patruljevogne.
Det var på forhånd meddelt, at politiet ville slå hårdere ned på ethvert tegn på optøjer.
Antallet af anholdte er også højere end sidste år, oplyser politiet.
I alt har politiet i Berlin indledt efterforskningen af 720 tilfælde af optøjer eller anden form for uorden.
Flere steder blev der affyret raketter og kastet kanonslag mod politi og brandfolk.
Brugen af ulovlige kanonslag kan også aflæses i skadestuernes oversigt over antallet af patienter nytårsaften.
Annonce
Alene på et enkelt hospital i Berlin blev 28 mennesker behandlet for alvorlige skader forårsaget af kanonslag. I nogle tilfælde er der ifølge hospitalet sket "dramatiske" skader, der kræver amputering.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned