Tysk politi gør klar til at rydde bz'eres hus i Berlin
Demonstranter var allerede torsdag aften på plads nær Liebigstrasse, hvor en besat bygning skal ryddes fredag morgen. Foto: Christian Mang/ReutersChristian Mang/Reuters
Huset på Liebigstrasse 34 har været besat siden 1990 og skal ryddes fredag. Politiet er talstærkt til stede.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Flere hundrede demonstranter har samlet sig i Berlin forud for rydningen af en bygning, der i årtier har været besat af venstreorienterede.
Bygningen, der ligger på adressen Liebigstrasse 34 i distriktet Friedrichshain, skal efter planen ryddes fredag.
Torsdag aften samledes en menneskemængde, hovedsageligt unge mennesker, sig foran en koncertscene i en nærliggende gade i Berlins Friedrichshain-distrikt.
Her optrådte et hip hop-band, og der var en fredelig atmosfære.
Fredag morgen ventes der imidlertid store protester, når fogeder efter planen skal rydde bygningen.
Annonce
Allerede torsdag aften var politiet talstærkt til stede i området, hvor der er opsat barrierer til at blokere den del af Liebigstrasse, hvor bygningen ligger. Heller ikke biler har adgang til den del af gaden.
Mange af betjentene er hentet ind fra andre delstater, og de fleste var iført hjelme, mens nogle bar plexiglasskjolde.
Den rødorange-farvede bygning har været besat siden 1990. Den er også kendt som Liebig 34 og er et af de sidste tilbageværende symboler på den radikale scene i Berlin.
Bygningen skal efter planen ryddes fredag klokken 07.00, efter at en tiårig kommerciel lejekontrakt udløb for over to år siden.
Det er uvist, om der fortsat er beboere i det kontroversielle hus.
Torsdag eftermiddag forlod ti unge kvinder med kufferter huset, der også bærer navnet det "anarkistiske-queer-feministiske selvorganiserede husprojekt Liebig 34".
Flere tusinde politibetjente ventes at holde øje med situationen i 24 timer efter rydningen for at forhindre blokader og vold.
Tilhængere af huset har dog andre idéer.
- Lad os skabe kaos, være synlige og forhindre rydningen af Liebig 34, lyder en opfordring på husets hjemmeside.
Politibetjente havde torsdag aften taget opstilling nær Liebigstrasse i distriktet Friedrichshain. Tusindvis af betjente ventes at være involveret i rydningen fredag morgen. Foto: Christian Mang/ReutersChristian Mang/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned