Tysk politi jagter mand for at sætte ild til kvinde i sporvogn
Billeder viser den sporvogn, hvor en 46-årig mand søndag satte ild til en kvinde i den østtyske by Gera. Foto: Bodo Schackow/Ritzau Scanpix
Mand sprøjtede angiveligt brandbar væske på sin hustru og satte ild til hende, hvorefter han flygtede.
Det tyske politi er på jagt efter en mand, der angiveligt har sat ild til sin hustru i en sporvogn.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Manden satte ild til den 46-årige kvinde, efter at han havde hældt brandbar væske på hende.
Patruljer leder nu aktivt efter gerningsmanden, der endnu ikke er identificeret, men mistænkt for drabsforsøg, lyder det fra politiet.
Tysk politi har offentliggjort et foto og signalement af den formodede gerningsmand, der beskrives som en 46-årig mand med georgiske rødder.
Hændelsen foregik i en sporvogn i den østtyske by Gera i delstaten Thüringen.
- Hun blev sprøjtet til med brandbar væske og antændt af en mand, sagde en repræsentant for politiet i Thüringen.
Senere lød det fra politiet, at der var tale om kvindens mand.
Hun har efter meldingerne pådraget sig livstruende skader.
Det lykkedes føreren af sporvognen, at slukke flammerne med en brandslukker, der var i sporvognen.
Da de andre passagerer trykkede på knappen for nødstop, så manden sit snit til at flygte.
Kvinden blev fløjet med helikopter til hospitalet.
Politiet vil ikke udelukke, at gerningsmanden kan være til fare for offentligheden.
Ingen andre passagerer kom til skade ved angrebet, oplyser politiet.
Det fremgår ikke, hvad mandens motiv kunne være, eller hvilken brandbar væske han brugte i angrebet.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker