Tysk politi stopper lastbil med 51 migranter
En politimand undersøger lastbilen, der blev stoppet tæt ved den polsk-tyske grænse med 51 migranter om bord. Foto: /ritzau/AP/Patrick Pleul
/ritzau/AP/Patrick Pleul
51 mennesker var stuvet sammen i en lastbil, der er stoppet ved Frankfurt an der Oder. Chaufføren er anholdt.
Tysk politi har fundet 51 migranter uden papirer - heriblandt 17 børn - bag i en lastbil, der blev stoppet tidligt lørdag morgen nær Tysklands grænse mod Polen.
De 51 migranters nationalitet er ikke umiddelbart kendt. Men de foreløbige oplysninger tyder på, at størstedelen er fra Irak, oplyser tysk politi.
Chaufføren, en 46-årig tyrkisk statsborger, er anholdt på mistanke om menneskesmugling.
Nogle af de 51 migranter, der var stuvet sammen i lastbilen, var dehydrerede, oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet AP. De var alle sultne og tørstige.
Lastbilen blev stoppet på motorvej A12 tæt ved byen Müllrose, der ligger lidt sydvest for Frankfurt an der Oder. Det er tæt ved grænsen mellem Tyskland og Polen.
Migranterne blev taget med til Frankfurt an der Oder, hvor de alle har fået noget at spise og drikke og er blevet tilset af en læge.
Der er ikke umiddelbart nogen oplysninger om, hvor lang en tur lastbilen har kørt, og hvor den var på vej til.
Lastbilen er indregistreret i Tyrkiet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde