Tysk politiker fremhæver Danmark som godt eksempel på migration
Wagenknecht er venstreorienteret på den økonomiske politik, men ligger tættere på den mest højreorienterede fløj på områder som migration, klima og køn. (Arkivfoto). Foto: Soeren Stache/Ritzau Scanpix
Venstrefløjspolitikeren Sahra Wagenknecht brød i oktober med Die Linke og stiftede sit eget politiske parti.
Sahra Wagenknecht, som er en af Tysklands mest prominente venstrefløjspolitikere, peger på Danmark som et godt eksempel på migrationspolitik.
Wagenknecht, der i sidste måned brød med sit tidligere parti, Die Linke, og stiftede et nyt parti ved navn Bündnis Sahra Wagenknecht, talte mandag, mens et topmøde om migrationspolitik i Berlin blandt statslige og føderale ledere var i gang.
- I dag burde budskabet til verden have været: Tyskland er overvældet, Tyskland har ikke mere plads, Tyskland er ikke længere klar til at være den første destination, siger hun ifølge dpa på topmødet.
Hun peger desuden på Danmark som et eksempel på, "hvordan man genvinder kontrollen", og hun tilføjer, at menneskesmuglere skal straffes hårdt.
Wagenknecht er venstreorienteret på den økonomiske politik, men ligger tættere på den mest højreorienterede fløj på områder som migration, klima og køn.
Hendes holdning til migration var en af de store knaster i forholdet mellem hende og Die Linke.
I Tyskland er der i øjeblikket stor uenighed om migrationspolitikken mellem lederne af de 16 forbundsstater.
Striden er udløst af en række nye krav, der kommer fra de forbundsstater, der er ledet af den konservative blok bestående af CDU og søsterpartiet CSU sammen med Baden-Württemmbergs ministerpræsident Winfried Kretschmann fra De Grønne.
De forbundsstater taler for en asylbehandling uden for Europa.
De forbundsstater, der er leder af forbundskansler Olaf Scholz' socialdemokratiske parti SPD har reageret vredt og blankt afvist det forslag.
Alle partierne er blevet enige om, at de fødetale og statslige regeringer skal gå sammen om at standse irregulær migration. Det skal blandt andet også ske for at tage vinden ud af sejlene for det meget indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland (AfD)
Men initiativet fra CDU, CSU og Kretschmann har overrasket SPD.
De SPD-ledede forbundsstater er især imod en kontroversiel britisk model, hvor bådmigranter skal sendes til Rwanda i Afrika.
Også regeringen i Danmark arbejder på at etablere et modtagecenter for flygtninge i Danmark, hvis den kan få andre EU-lande med på idéen.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker