Tysk præsident møder sårede på hospital efter juleangreb
De sårede efter angrebet i Berlin har onsdag formiddag fået besøg af Tysklands præsident.
Tysklands præsident besøger onsdag et hospital, hvor de sårede fra angrebet mod et tysk julemarked forleden er indlagt.
Joachim Gauck er onsdag formiddag ankommet til klinikken Virchow under hospitalet Charité i Berlin.
- Vi vil ikke efterlade dem alene i deres smerte, sagde Gauck tirsdag om de sårede, efterladte og deres pårørende.
48 blev såret, da en lastbil pløjede ind i et julemarked ved Gedächtniskirche i den tyske hovedstad. 12 blev dræbt i angrebet.
Politiet har modtaget mindst 500 henvendelser efter angrebet, skriver Bild.
Avisen beretter, at en person onsdag blev pågrebet. Vedkommende er allerede løsladt igen. Det er ikke bekræftet af myndighederne.
Politiet udtaler sig ikke længere om efterforskningen, skriver tyske medier.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned