Tysk regering venter russisk hacker-afsløring inden valg
Tyskland regner med, at data stjålet fra Forbundsdagen i 2015 vil dukke op i ugerne op til tysk valg. Rusland står bag, siger indenrigsminister Thomas de Maizière. Foto: /ritzau/AP/Markus Schreiber
/ritzau/AP/Markus Schreiber
Rusland vil forsøge at påvirke valget til Forbundsdagen, spår den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière.
I ugerne op til det tyske valg kan der pludselig dukke hackede dokumenter og oplysninger op fra det tyske parlament.
Mistanken retter sig ifølge Tysklands indenrigsminister, Thomas de Maizière, mod dokumenter fra 2015.
- En stor mængde data blev taget under hacking af Forbundsdagen i 2015, siger de Maizière.
Han siger, at Rusland vil forsøge at påvirke valget, som det også skete i USA under valgkampen mellem Donald Trump og Hillary Clinton.
Der er valg til Forbundsdagen 24. september.
Tyske myndigheder har længe advaret om russisk hackeraktivitet.
Der er ingen aktuelle tegn på, at russerne støtter et bestemt parti eller en politisk kandidat, uddyber chefen for Tysklands nationale efterretningstjeneste, Hans-Georg Maassen.
Virksomheder og myndigheder i dele af verden blev i sidste uge udsat for et større hackerangreb, der gik værst ud over Ukraine.
Tyskland har ikke beviser for, at russere stod bag det angreb, understreger Maassen.
Ukraine har beskyldt Rusland for at stå bag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned