Den tyske turistgigant TUI siger torsdag, at koncernen vil skaffe sig af med 550 af i alt 2750 medarbejdere i Tyskland.
Samtidig vil rejsekoncernen være mere synlig på internet i et forsøg på at begrænse udgifterne i den stærkt konkurrenceprægede branche.
TUI har lovet at skære så mange arbejdspladser som muligt gennem naturlig afgang eller ved ikke at genansætte medarbejdere på midlertidige kontrakter. TUI har også besluttet at fastfryse alle lønninger.
I en pressemeddelelse skriver koncernen, at det alligevel ikke helt kan udelukkes, at der bliver tale om afskedigelser, skriver koncernen i en pressemeddelelse.
- TUI Tyskland har planer om yderligere at udvide sin førende position på markedet i 2015 og øge vores afkast af omsætningen. For at opnå dette, må vi skubbe væksten og udvide vores online forretning, siger administrerende direktør Volker Böttcher, TUI.
- Som vi har sagt det tidligere, så gør det personalenedskæringer uundgåelige.
Samarbejdsudvalget konstaterer, at dets frygt for nedskæring af flere end 400 arbejdspladser er blevet bekræftet, men understregede samtidig, at den helt store fyringsrunde er blevet undgået.
Tilpasningen i TUI's forretningsmodel vil forbedre konkurrenceevnen og på længere sigt sikre beskæftigelsen for den resterende arbejdsstyrke, siger samarbejdsudvalget.
Fagforeningen Verdis reagerede på planerne ved at sige, at "antallet af officerer øges, mens dele af mandskabet bliver nødt til at hoppe over bord."
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned