Tysk slagteri i karantæne: 657 arbejdere er smittet med corona
Tönnies er en stor slagterikæde i Tyskland. På dets slagteri i Gütersloh i Nordtyskland er en stor del af de ansatte smittet med coronavirus. Foto: Ina Fassbender/Reuters
Ina Fassbender/Reuters
I den nordtyske by Gütersloh lukker skoler og børnehaver efter coronaudbrud på stort slagteri.
Mindst 657 slagteriarbejdere er blevet testet positive for coronavirus på et slagteri i det nordlige Tyskland. Det oplyser slagteriet.
Det har øjeblikkeligt ført til lukning af skoler i kommunen Gütersloh. Der er iværksat en undersøgelse af, hvorfor det er gået så galt, oplyser myndighederne.
7000 personer er sat i karantæne, efter konstateringen af de mange smittede på slagteriet Tönnies. Det er en af Tysklands største slagterivirksomheder.
Virksomheden oplyser, at den stoppede produktionen i udskæringshallen onsdag, og at resten af arbejdet på slagteriet vil blive udfaset.
De lokale myndigheder Gütersloh, hvor slagteriet ligger, siger, at de torsdag holder skoler og børnehaver lukket. Det er for at være på den sikre side.
Tyskland er sluppet forholdsvis vellykket gennem coronakrisen, og i sidste måned blev der udstedt skærpede regler for slagterier.
De 657 smittede på slagteriet i Gütersloh syd for Bremen skal ses i forhold til, at man onsdag for det øvrige Tyskland kunne melde om 345 smittede og 30 døde med coronavirus.
Den tyske forbundsregering er nået frem til, at forbuddet mod begivenheder med mange mennesker skal forlænges indtil mindst oktober måned.
Det oplyste forbundskansler Angela Merkel efter et møde med de 16 tyske delstater onsdag.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker