Tysk sygeplejerske mistænkt for drab på patienter
27-årig blev i 2016 opdaget, da han foregav at være læge for at komme ind på intensivafdeling.
En mandlig sygeplejerske i det sydvestlige Tyskland er mistænkt for at have dræbt mindst fem patienter med medicin.
Den 27-årige mand er mistænkt for fem drab og to drabsforsøg, oplyser anklagemyndigheden i den vesttyske by Saarbrücken.
Manden blev i 2016 taget på fersk gerning, da han foregav at være læge for at få adgang til patienter på en intensivafdeling.
Han havde på det tidspunkt kun været ansat på hospitalet i seks uger, men han var allerede ved at blive efterforsket, da han havde givet patienter medicin, som ikke var ordineret til dem.
De formodede drab skal han have begået på en tidligere arbejdsplads nogle måneder forinden.
Politiet har gravet de jordiske rester op af syv mulige ofre i forbindelse med efterforskningen.
Sagen vækker mindelser om den tyske sygeplejerske Niels Högel, som for få måneder siden blev dømt for have dræbt over 100 patienter.
Högel begyndte at arbejde på hospitalet i Oldenburg i 1999. Året efter begyndte han på sine forbrydelser. Under flere retssager kom det gradvist frem, at antallet af dræbte patienter var på over 100.
Anklagemyndigheden sagde, at der måske kan være tale om over 200 ofre.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet