En tysk mand mistænkt for at tilhøre en terrorcelle med base i Hamburg, er blevet anholdt af de amerikanske styrker i Afghanistan. Det oplyser det tyske udenrigsministerium.
En talsmand for udenrigsministeriet i Berlin ønsker ikke at kommentere oplysningerne yderligere. Berlin-avisen TAZ skriver dog, at den anholdte var medlem af en Hamburg-gruppe.
Cellen benyttede en moské i det centrale Hamburg som mødested frem til, at de tyske myndigheder lukkede stedet i sidste måned.
Lukningen skete med den begrundelse, at moskéen blev brugt til at rekruttere folk til hellig krig.
Blandt medlemmerne af cellen var den tysk-syriske Rami M., som er mistænkt for at tilhøre terrorgruppen Uzbekistans Islamiske Bevægelse.
Han blev anholdt i juni i Pakistan og udleveret til Tyskland i sidste uge, oplyser TAZ med henvisning til sikkerhedskilder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde