Tysk toppolitiker: EU-nominering kan fælde regeringen
SPD's tidligere formand Sigmar Gabriel. (Arkivfoto). Foto: John Macdougall/Ritzau Scanpix
John Macdougall/Ritzau Scanpix
Et politisk nummer uden fortilfælde at nominere Leyen til EU-toppost, siger SPD's tidligere leder.
Sigmar Gabriel, den tidligere socialdemokratiske formand i Tyskland, ønsker, at partiet skal overveje et brud med den tyske koalitionsregering.
Det siger han efter nomineringen af den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, som ny formand for EU-Kommissionen.
Han mener, det kan være en alvorlig fodfejl af forbundskansler Angela Merkel.
- Hvis Merkel nævner von der Leyen uden en regeringsbeslutning, så er det en klar overtrædelse af den føderale regerings regler. Og det er en grund til at forlade regeringen, siger den tidligere SPD-formand til magasinet Spiegel.
Merkel forklarede tirsdag, at hun afstod fra at stemme i EU's ministerråd om Leyens nominering. Dermed var hun den eneste leder, som ikke formelt tilsluttede sig.
For hjemme i Tyskland var regeringen ikke enige om at gøre Leyen fra Merkels konservative CDU til kandidat.
Gabriel beskriver hendes nominering som "et politisk nummer uden fortilfælde".
Merkels CDU og det bayerske søster parti CSU indgår i en regeringskoalition med SPD.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde