De tyske socialdemokraters gruppeformand i Forbundsdagen, Frank-Walter Steinmeier, tager en flere uger lang pause fra politik.
Årsagen er, at den tidligere tyske udenrigsminister snarest muligt lægger sig under kniven for at donere en nyre til sin syge kone.
Steinmeier, som er en potentiel udfordrer til kansler Angela Merkel, siger, at hans kone er alvorligt syg og har brug for en nyretransplantation.
- På grund af manglende alternativer, og fordi indledende undersøgelser tillader det, vil jeg selv være organdonor, siger den 54-årige politiker.
Steinmeier trækker sig med øjeblikkelig virkning fra sit politiske virke og vil mandag eftermiddag påbegynde den nødvendige medicinske behandling forud for operationen, som finder sted senere på ugen.
Den socialdemokratiske gruppeformand håber at være tilbage på jobbet i oktober. Han bliver indtil da afløst af Joachim Poss, som er partiets næstformand i Forbundsdagen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker