Det vækker vrede hos de tyske politikere, at bilgiganten General Motors har besluttet at beholde det tyske bilmærke Opel. Roland Koch, ministerpræsident i delstaten Hessen, der har et stort antal Opel-arbejdspladser, mener, at GM's beslutning kan få negative konsekvenser for tyskerne.
- Set i lyset af de negative oplevelser fra tidligere års erfaringer med GM's forretningsstrategi, så er jeg meget bekymret for dette firma og dets arbejdspladser, siger Koch.
Ministerpræsidenten for Hessen forventer, at GM tilbagebetaler et lån på 1,5 milliarder euro (11 mia. kr.), som firmaet fik fra tyske statsbanker foranlediget af den tyske regering.
Samme melding lyder fra Ulrich Wilhelm, talsmand for den tyske regering. Bundeskansler, Angela Merkel, har personligt støttet ideen om at lade canadiske Magna og en række russiske firmaer overtage 55 procent af Opel.
- Regeringen beklager GM-bestyrelsens beslutning om selv at restrukturere Opel og beholde det i konglomeratet, siger Ulrich Wilhelm.
/ritzau/dpa/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker