Tyske anklagere mistænker nu 17 personer i VW-skandalesag
Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Antallet af mistænkte i sagen er steget fra seks til 17. Ingen bestyrelsesmedlemmer fra VW er dog iblandt.
De tyske anklagere i Volkswagen-sagen siger tirsdag, at antallet af mistænkte, der er under efterforskning, er steget fra seks til 17 personer.
Imens understreger chefanklager Klaus Ziehe, at "ingen tidligere eller nuværende bestyrelsesmedlemmer" er blandt de 17 mennesker, der undersøges i sagen.
Volkswagen er blevet kastet ud i sin dybeste krise nogensinde, efter at det i efteråret blev afsløret, at bilgiganten har installeret snydesoftware i 11 millioner dieselmotorer på verdensplan.
Softwaren får bilerne til at fremstå mere miljøvenlige, end de i virkeligheden er.
Foruden store bøder i en lang række lande, står Volkswagen over for adskillige sagsanlæg fra vrede bilejere og aktionærer navnlig i USA og Tyskland.
Volkswagen har fra begyndelsen insisteret på, at en lille gruppe af ingeniører stod bag fidusen.
I en kopi af forsvarets dokumenter, som nyhedsbureauet AFP er kommet i besiddelse af, fremgår det, at Volkswagens advokater har forsøgt at få frikendt koncernens ledelse i sagen.
Det gælder blandt andre den tidligere administrerende direktør Martin Winterkorn og en række øvrige bestyrelsesmedlemmer såsom den nuværende bestyrelses chef, Hans Dieter Poetsch.
Winterkorn, der trådte tilbage i kølvandet på sagen, blev allerede i maj 2014 advaret om mulig snyd med dieselmotorerne, har virksomheden indrømmet.
Volkswagen har dog argumenteret for, at ingen af de øverste chefer kunnet have kendt til det fulde omfang af skandalen, før den brød ud i september 2015.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde