Tyske bilproducenter skal opdatere 5,3 millioner dieselbiler
Volkswagen og flere andre tyske bilproducenter har indgået en aftale med den tyske stat, der skal afværge forbud mod dieselbiler. Det sker efter den enorme skandale, der ramte industrien i 2015. Foto: Free/Colourbox/arkiv
Free/Colourbox/arkiv
For at mindske forurening og undgå forbud vil tyske bilfirmaer opdatere millioner af biler, skriver Reuters.
Tyskland har indgået en aftale med landets bilproducenter om at opdatere over fem millioner dieselbilers software, så deres udstødning bliver mindre skadelig.
Det skriver Reuters, der citerer Tysklands transportminister Alexander Dobrindt.
Den tyske regering siger samtidig, at den vil kæmpe imod forbud mod dieselbiler i byer.
Bilfabrikanterne skal samtidig stå for og betale for initiativer, der får ejere af ældre dieselbiler til at skifte til nyere modeller med lavere udledning af skadelig stoffer i deres udstødning.
Det er resultatet af et krisemøde onsdag mellem den tyske regering og landets magtfulde bilproducenter.
Mødet skulle undgå, at tyske byer tager sagen i egen hånd og forbyder dieselbiler oven på den enorme skandale, der startede i 2015.
Her kom det frem, at flere tyske bilproducenter bevidst har manipuleret med deres biler, så de fremstod mere miljøvenlige under test.
Tyskland har ifølge Reuters fået advarsler fra EU om, at luftkvaliteten i landets byer er for dårlig. Folkestemningen er også ved at vende sig mod dieselbiler.
En undersøgelse foretaget af Greenpeace viser, at 57 procent af de adspurgte tyskere var for et forbud mod dieselbiler i byer, der kæmper med luftforurening.
Der er over 15 millioner dieselbiler på Tysklands veje og bilindustrien beskæftiger mere end 800.000 mennesker i landet.
- Bilindustrien er strategisk vigtig. Den må være stærkt og innovativ, men også ærlig.
- Det handler om at kritisere, hvad der skal kritiseres. Men at gøre det mens man husker, at det er en strategisk vigtigt industri for Tyskland, sagde den tyske kansler Angela Merkels talskvinde, Ulrike Demmer, mandag.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde