Eksperter i den tyske delstat Niedersachsen kan være kommet på sporet af smittekilden til den livsfarlige colibakterie VTEC.
En ekspertkilde siger til det tyske nyhedsbureau dpa, at lokalt dyrkede bønnespirer er "et temmelig varmt spor".
For et par år siden forårsagede netop bønnespirer en alvorlig VTEC-epidemi i Asien.
Myndighederne har "identificeret et produkt", der er blevet leveret til de steder, hvor alle de store sygdomsudbrud er konstateret, siger Gert Hahne, talsmand for landbrugsministeriet i Niedersachsen.
Han understreger, at prøverne endnu ikke har vist med sikkerhed, at bønnespirerne er smittekilden, men "meget tyder på det".
Niedersachsens landbrugsminister Gert Lindemann (CDU) vil oplyse mere om eksperternes seneste fund på en pressekonference i Hannover klokken 18.00.
Foruden i Tyskland er der meldt om personer, der er blevet syge af colibakterien, i yderligere 12 lande, heriblandt Danmark. Alle tilfældene kan spores til rejser i Tyskland, skriver Reuters.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub