Tyske delstater har særlige restriktioner for svenskere
"Lukket for turisttrafik" hed det tidligere på et skilt på grænsen til den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern under coronakrisen. Nu kan man rejse i delsaten, men der gælder særlige restriktioner for rejsende fra Sverige. Foto: Annegret Hilse/Reuters
Annegret Hilse/Reuters
Tyskere reagerer på, at smitteudbredelse tager til i Sverige, da der foretages stadigt flere test.
Tyske delstater har indført restriktioner for rejsende fra Sverige, så der venter to ugers karantæne ved ankomsten til dem. Det rapporterer tyske medier og smittebeskyttelsesorganet RKI ifølge TT.
De særlige restriktioner forklares med, at der registreres flere tilfælde af smitte i Sverige, da der foretages stadigt flere test i landet.
Det er blandt andet nordlige delstater som Mecklenburg-Vorpommern og Slesvig-Holsten, som advarer om, at rejsende fra Sverige nu omfattes af de særlige restriktioner. Men reglerne gælder også i Berlin.
Karantænereglerne betyder, at alle personer - også tyske statsborgere - som har været i Sverige efter indrejse i Tyskland skal blive på en fast adresse i to uger.
Desuden skal delstatsmyndighederne informeres.
Baggrunden er, at den tyske forbundsregering i maj anbefalede, at statsborgere fra EU-lande med et stort antal nye bekræftede coronatilfælde, skal i karantæne, når de krydser grænser.
Restriktioner gælder, når afrejselandet har registreret flere end 50 nye tilfælde per 100.000 indbyggere i den seneste syvdagesperiode.
De øgede antal test i Sverige har medført, at der findes flere smittede, og lige nu er Sverige det eneste land, som lyser rødt på RKI's kort over EU-lande.
Mandag meddelte Slovenien, at det har åbnet dets grænser uden restriktioner for 14 europæiske lande. Sverige står ikke på denne liste.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde