Den tyske økonomi, der er Europas største, kom godt fra start i 2012, og forretnings- og erhvervsfolk er ved godt mod og har stigende tillid til fremtiden.
Det viser det vigtige erhvervstillidsindeks Ifo, hvor godt 7000 firmachefer og erhvervsfolk giver deres bud på fremtiden.
Det seneste indeks for januar viser, at de tyske erhvervsfolk har øgede forventninger til at gøre gode forretninger, selv om de erkender, at situationen lige i øjeblikket ikke er den bedste.
Tillidsindekset steg fra 107,3 i december til 108,3 i januar. Iagttagere havde ventet noget nær status quo.
Det er tredje måned i træk, at de tyske virksomheders ledere udtrykker stigende forventninger til fremtiden.
- Virksomhederne vurderer den nuværende situation som en anelse dårligere end i december. Men deres forventninger til fremtiden er derimod stigende, siger Hans-Werner Sinn, chef for Ifo-instituttet, der holder til i München.
Den tyske optimisme kommer til trods for, at en række europæiske lande er i dyb krise.
Sydeuropæiske lande som Grækenland og Italien kæmper med en enorm gæld, mens andre lande som Frankrig kæmper med faldende investeringer og stigende arbejdsløshed.
Også danske eksperter er positivt overrasket over det tyske erhvervsklima.
- Det er en lettelse, at Europas største økonomi viser denne modstandskraft over for de mange negative kræfter - ikke mindst for Danmark, skriver Jes Asmussen, cheføkonom ved Handelsbanken.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde