Tyske kampvogne kan bryde dødvandet og sende Ukraine i offensiv i krigen
Tyskere i Hamburg var i weekenden på gaden for at protestere over regeringens nølen i sagen om Leopard-kampvognene. - Befri leoparderne nu, lød det blandt andet. Foto: -/Ritzau Scanpix
Tyskproducerede kampvogne er foreløbig ikke kommet til Ukraine. Hvis omkring 100 af dem sendes afsted, menes det at kunne have betydelig effekt på kampene.
Ritzau RitzauJens Bjarke Holst/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
De bliver set som en potentiel gamechanger i krigen i Ukraine og har givet Tyskland en gevaldig hovedpine.
De tonstunge Leopard 2-kampvogne er eftertragtede i Ukraine. Og flere lande har endda meldt sig klar til at donere kampvognene til ukrainerne.
Men foreløbig er de ikke sendt afsted, fordi Tyskland har tøvet længe med at give grønt lys til det - trods stigende pres fra flere sider og flere anledninger til det.
Dermed står ukrainerne foreløbig stadig uden kampvognene, som har vist sig at være en svær sag for den tyske regering, der igen og igen har udskudt at tage en endelig beslutning.
Læs her mere om, hvad der er op og ned i sagen om Leopard-kampvognene:
Annonce
* Hvorfor vil Ukraine så gerne have dem?
Ukraine har igen og igen råbt på flere tunge våben fra Vesten. Ukrainerne har et begrænset antal kampvogne, og de fleste af dem er af den gamle slags. Fra sovjettiden.
Niemcy otrzymali juz nasz wniosek o wyrazenie zgody na przekazanie czolgów Leopard 2 na Ukraine. Apeluje takze do strony niemieckiej o przylaczenie sie do koalicji panstw wspierajacych Ukraine czolgami Leopard 2. To nasza wspólna sprawa, bo chodzi o bezpieczenstwo calej Europy! pic.twitter.com/9oMQihI83Z
Ifølge avisen The Guardian mangler Ukraine netop kampvogne for at stå bedre på slagmarken. Og militæreksperter anser Leopard 2 som den bedste type kampvogn for Ukraine.
Leopard 2 bliver anset som en af verdens førende kampvogne, blandt andet fordi den er meget alsidig.
Militæranalytikere fra Det Internationale Institut for Strategiske Studier (IISS) peger på, at Ukraine kan bryde dødvandet i krigen og gå i en potentielt afgørende offensiv, hvis landet får nok Leopard 2-kampvogne.
Omkring 100 af dem kan have en "betydelig effekt på kampene", vurderer IISS. Ukraine har bedt om 300.
Endelig er Leopard 2 vidt tilgængelig, og de bliver derfor af mange set som oplagte at sende til Ukraine. Desuden vil mange lande, herunder nabolandet Polen, gerne donere dem.
* Hvad er meldingerne i Tyskland?
Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, sagde i sidste uge, at Tyskland ikke vil stå i vejen for, at eksempelvis Polen kan sende kampvogne til Ukraine.
The #Leopard2 is arguably the most successful modern Western MBT design. Entering West German service in 1979, it has since undergone numerous upgrades both in Germany & in the service of many other armed forces.
Polen sendte tirsdag en officiel anmodning om at få lov til at sende 14 af sine omkring 250 Leopard-kampvogne afsted, da Baerbocks melding ikke var det samme som grønt lys.
Annonce
Forbundskansler Olaf Scholz har det sidste ord i sagen. Han har tøvet med et ja, fordi han ifølge iagttagere frygter, at det kan eskalere konflikten yderligere. Hans nølen har givet kritik internt i koalitionsregeringen og internationalt.
Tysklands nyudnævnte forsvarsminister, Boris Pistorius, som efter udnævnelsen har fået nok at se til, understregede tirsdag, at Tyskland støtter Ukraine.
Han sagde også, at allierede bør begynde at træne ukrainske styrker i at bruge Leopard-kampvognene. Det tager ifølge IISS tre til seks ugers træning at blive klar til at operere kampvognene.
* Hvorfor kan kampvognene ikke sendes afsted uden tysk godkendelse?
Alle tyskbyggede krigsvåben har ifølge Reuters den betingelse, at modtagerlandet skal have Tysklands godkendelse, hvis man vil videresende våbnet til et andet land.
Den klausul er der, så Tyskland for eksempel ikke risikerer, at våben produceret af tyskerne havner i de forkerte hænder.
Lande kan i teorien vælge at se stort på den tyske godkendelse. Men så kan Tyskland nægte at give dem reservedele.
Og selv om kampvognene er solide, så går de igennem meget og vil hurtigt bryde sammen, hvis der ikke er reservedele klar.
* Hvad siger Rusland?
Dmitrij Peskov, talsperson for det russiske præsidentkontor, sagde tirsdag ifølge AFP, at det vil efterlade et varigt aftryk af den dårlige slags på forholdet mellem Rusland og Tyskland, hvis der bliver sendt Leopard-kampvogne til Ukraine.
Annonce
- Leverancerne vil ikke gøre noget godt for det fremtidige forhold.
/ritzau/
Kort om kampvognen
* Producenten af Leopard 2, tyske Krauss-Maffei Wegmann, hævder, at kampvognen er "verdens førende".
* Den omkring 55 ton tunge kampvogn anses da også generelt som værende en af de mest effektive modeller på markedet og bruges over hele Europa.
* Modellen kom første gang i brug i 1979 og er siden blevet opdateret og udviklet.
* Omkring 3500 Leopard 2-kampvogne er blevet produceret hidtil.
* Den er kendt for sin ildkraft, mobilitet og solide rustning.
Den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, som her har en Leopard 2-kampvogn bag sig, har det sidste ord i spørgsmålet om, hvorvidt andre lande må sende Leopard 2-kampvogne til Ukraine. (Arkivfoto). Foto: Fabian Bimmer/Reuters
Polen er et af de lande, der har tilbudt at sende nogle af sine Leopard 2-kampvogne til Ukraine. (Arkivfoto). Foto: Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole