Tyske lokomotivførere afslutter strejke
Enighed om voldgiftssag har ført til afslutning på endnu en strejke blandt tyske lokoførere.
Millioner af tyske togrejsende kan torsdag ånde lettet op, da en strejke blandt tyske lokoførere er afsluttet efter to dages aktioner for bedre lønninger og bedre arbejdsforhold.
Det statsejede selskab Deutsche Bahn (DB) og lokoførernes fagforening, GDL, nåede frem til en aftale tidligt torsdag, siger kilder hos Deutsche Bahn til dpa.
Aftalen indebærer en voldgiftssag, som skal indledes næste onsdag, og som skal afsluttes inden for tre uger.
To eksterne forligsmænd skal hjælpe med at få afsluttet striden, der begyndte sidste sommer. Dermed er en strejke mindst udsat til midten af juni.
Lokoførere af godstog forlod tirsdag forhandlingsbordet for at presse deres krav om bedre løn og bedre arbejdsforhold igennem. Lokoførerne af passagertog fulgte dem onsdag i den niende strejke i den langvarige strid mellem GDL og Deutsche Bahn.
Fagforeningen har beskyldt DB for ikke at tage forhandlingerne alvorligt, mens DB omvendt beskylder GDL for at have afbrudt forhandlingerne, når en aftale var tæt på at falde på plads, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
En syv dage lang lokoførerstrejke tidligere på måneden var den hidtil længste i Deutsche Bahns historie.
Omkring 5,5 millioner mennesker tager dagligt toget i Tyskland, og en femtedel af al godstransport foregår på skinner.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde