Tyske lokomotivførere strejker på grund af lønstrid
De tyske lokomotivførere forlanger blandt andet en lønstigning på 1,4 procent i 2021. (Arkivfoto). Foto: Christian Mang/Reuters
Christian Mang/Reuters
Både driften af passagertog og godstog bliver påvirket, når de tyske lokomotivførere tirsdag indleder strejke.
De tyske lokomotivføreres fagforening, GDL, har besluttet at indlede en strejke efter uenighed om lønforhandlinger.
Det oplyser foreningen tirsdag.
Strejken kommer, efter at lønsamtaler med Deutsche Bahn, de tyske statsbaner, er stødt på grund.
Tirsdag klokken 19 vil strejken ramme godstog, mens strejken for passagertog indledes klokken 02 natten til onsdag.
Den vil vare to døgn frem til klokken 02 natten til fredag.
Strejken ventes både at give udfordringer i forhold til passager- og godstransport. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Det vides ikke umiddelbart, hvad de præcise konsekvenser bliver for danske rejsende og for godstog med forbindelse til Danmark.
Omkring 95 procent af GDL's medlemmer stemte for strejken. Den er placeret på et tidspunkt, hvor den forhåbentlig er til mindst mulig gene.
- Vi valgte med vilje det her tidsrum i løbet af ugen for at begrænse påvirkningen af weekend- og ferietrafikken, siger GDL-leder Claus Weselsky.
Blandt GDL's krav er en lønstigning på 1,4 procent og en bonus på 600 euro for 2021. Derudover kræves en yderligere lønstigning på 1,8 procent i 2022.
GDL har tilbudt en lønstigning på 3,2 procent ad to omgange. Parterne har dog ikke kunnet enes om, hvornår stigningen skal træde i kraft.
Deutsche Bahn har kritiseret lokomotivførernes strejke og kalder det "et slag i ansigtet" på passagerer, der længes efter at rejse efter lang tids coronakrise.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned