Hårdest ramt er storlufthavnen i Frankfurt, men også lufthavnene i Köln, Berlin, Düsseldorf, Hannover og München er ramt af de offentligt ansattes punktstrejker.
Fagforeningen Verdi - der med over to millioner medlemmer er Tysklands næststørste - vil med strejkerne lægge pres på de offentlige arbejdsgivere forud for det næste forhandlingsmøde i Potsdam onsdag.
Flyselskabet Lufthansa har alene aflyst 450 afgange, men også andre selskaber har aflysninger, og flere hundrede tusinder af rejsende er ramt.
Den konservative tyske indenrigsminister, Hans-Peter Friedrich, kritiserer punktstrejkerne og kalder dem "en upassende reaktion".
- Da vi har givet et substantielt tilbud, er denne reaktion uretfærdig. Det er urimeligt over for befolkningen at gennemføre disse strejker, siger Hans-Peter Friedrich.
De offentlige arbejdsgivere har tilbudt 3,3 procent i lønforhøjelser over de næste to år. De ansattes fagforeninger forlanger 6,5 procent.
- 3,3 procent ville endda være for lidt for kun 12 måneder endsige for 24, siger Verdi-formand Frank Bsirske.
Lufthavnen i Frankfurt vil være helt lukket frem til klokken 14.30 tirsdag eftermiddag.
De tyske punktstrejker har stort set ikke påvirket trafikken i Københavns Lufthavn. Kun to afgange med tyske Lufthansa er aflyst, oplyser pressechef Søren Hedegaard Nielsen klokken 09.00 tirsdag morgen.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde