Aftalen kom i stand efter lange natlige forhandlinger og ses som toneangivende for landets 3,6 millioner industriarbejdere i Europas største industrifagforening.
Forhandlere fra begge parter har bekræftet aftalen.
Aftalen blev indgået i den sydvestlige by Sindelfingen og gælder med tilbagevirkende kraft fra den 1. april og løber over 13 måneder, men lønstigningen på 4,3 procent træder dog først i kraft 1. maj og dækker 12 måneder. Der er således ingen lønstigninger for april i år.
Forhandlerne oplyser, at aftalen vil blive brugt som løftestang til lønstigninger for alle IG Metalls medlemmer i hele Tyskland.
Dermed afsluttes flere ugers hårde forhandlinger med trusler om strejker for at få fagforeningens krav om en lønstigning på 6,5 procent hjem. Arbejdsgiverne havde tidligere tilbudt en lønstigning på lige under 2,6 procent.
Delstaten Baden-Württemberg er hjemsted for flere store tyske virksomheder som Daimler og Heidelberger Druck, og lønaftalerne her har traditionel været toneangivende for resten af landet.
Mens lønningerne i flere kriseramte europæiske lande er faldende, nyder tyske arbejdere godt af en robust økonomi og et sundt arbejdsmarked efter flere års løntilbageholdenhed.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde