Forbundet siger, at flere end 2500 metalarbejdere i fem regioner i Tyskland natten til søndag lod værktøj være værktøj og gik i strejke for at få en lønforhøjelse på 6,5 procent.
Arbejdsgivernes tilbud om tre procent mere i løn over en periode på 14 måneder er, siger IG Metall, "en provokation".
- Vi opfordrer til, at der kommer et tilbud, som tager de ansatte og deres arbejde alvorligt, siger Berthold Huber, IG Metalls formand, i en erklæring.
Blandt de industrikoncerner, der er ramt af strejken, er lastvognsproducenten MAN i Augsburg, industrikonglomeratet Siemens og også ThyssenKrupp fra sværindustrien.
IG Metall siger, at forbundet har planer om at udvide strejken, så den midt på ugen bliver massiv og landsdækkende.
Lønforhandlingerne inden for metalindustrien i Tyskland er normalt de toneangivende. Andre sektorer ser på, hvad metalarbejderne får ud af det, og så er linjen lagt.
Flere end 3,5 millioner mennesker er ansat i metalindustrien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned