Tyskland begynder at trække sine soldater hjem fra Afghanistan næste år. Det siger Tysklands udenrigsminister, Guido Westerwelle.
- I de kommende fire år ønsker vi at skabe de betingelser, der sætter os i stand til at neddrosle vores militære tilstedeværelse gradvist. Vi begynder i år at overlevere ansvaret for sikkerheden skridt for skridt, siger Westerwelle forud for en international konference om Afghanistan i London.
- I 2011 vil vi begynde at reducere vores eget kontingent, og i 2014 ønsker vi at have overleveret ansvaret for sikkerheden til Afghanistan, siger Westerwelle, der repræsenterer Tyskland ved torsdagens konference.
Westerwelle understreger dog, at Tyskland ikke har sat en tidsfrist for, hvornår de tyske soldater skal hjem.
Tidligere tirsdag bekræftede Tysklands kansler, Angela Merkel, at Tyskland sender op mod 850 ekstra soldater til Afghanistan.
Omkring 500 af soldaterne slutter sig til de cirka 4500 soldater, Tyskland i forvejen har i Afghanistan.
Yderligere 350 soldater udgør en "fleksibel reserve", der kan sendes af sted, hvis der er behov for øget sikkerhed.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned