For første gang siden Anden Verdenskrig blev en bataljon af tyske soldater fredag officielt stationeret i det østlige Frankrig.
Bataljonen, der er en del af den fælles Fransk-Tyske Brigade, får hjemsted i Illkirch-Graffenstaden ved Strasbourg og vil med tiden komme til at bestå af 600 soldater.
Det historiske skridt har til formål at cementere venskabet mellem de to nabolande, der har udkæmpet tre ødelæggende krige mod hinanden i løbet af 75 år.
Der blev opnået enighed om brigaden under et topmøde mellem Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, i München i 2009.
Merkel og Sarkozy, der havde samtaler fredag i Freiburg, hyldede stationeringen af den tyske bataljon i Illkirch-Graffenstaden.
- Tyske soldater er i dag velkomne i Frankrig, sagde Merkel.
- For mig har dette stor symbolik efter alle de ugerninger, Tyskland gjorde sig skyldig i under naziæraen, sagde hun videre.
Sarkozy sagde, at "det er en ære for os i en fredelig sammenhæng at modtage tyske soldater på fransk jord".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde