Tysker halshugges af IS-støtter med machete i video
En tysker, som er blevet dræbt af en militant gruppe i Filippinerne, har én gang tidligere været kidnappet.
En video af et tysk gidsel, der angiveligt bliver halshugget med en machete, er blevet offentliggjort af filippinske Abu Sayyaf.
Abu Sayyaf er en militant gruppe, der støtter Islamisk Stat, og som er kendt for dens mange angreb og gidseltagninger.
Det tyske gidsel blev bortført i Filippinerne i november sidste år, hvor han sejlede rundt i sin yacht syd for øen. Skibet blev fundet drivende omkring med tyskerens kvindelige medpassager, som var skudt.
De to blev også kidnappet i Somalia i 2008 og holdt som gidsler. De blev løsladt efter 52 dages fangenskab mod udbetalingen af en angiveligt gigantisk løsesum.
Den udsendte video, som efterretningsgruppen Site har set, bakker tilsyneladende de foreløbige oplysninger om tyskerens død op.
Jesus Dureza, der var udsendt af den filippinske regering for at forhandle med Abu Sayyaf, er bekendt med videoen.
- Vi sørger, alt imens vi på det stærkeste fordømmer den barbariske halshugning af endnu et kidnapningsoffer, siger han i en udtalelse.
- Frem til det sidste øjeblik blev alle muligheder for at redde hans liv afprøvet. Vi gjorde alle vores bedste. Men til ingen nytte.
En anden video fra januar udsendt af Abu Sayyaf viste det tyske gidsel, der stod i en nygravet grav med Islamisk Stats flag i baggrunden.
Her krævede de en løsesum på 30 millioner pesos - godt fire millioner kroner - for at løslade manden.
- Til den tyske regering: Det ser ud til, at I ikke bekymrer jer om vores krav. Hvis ikke I betaler løsesummen, vil denne tyske borger blive henrettet, sagde en maskeret mand, der stod bag tyskeren.
Gruppens krav om en løsesum udløb søndag.
Abu Sayyaf er mistænkt for at holde en række gidsler. Gruppen har frigivet nogle af dem mod udbetaling af løsesummer.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker