Tysker som sov med sin døde kone frikendt for drab
En tysker, som blev anholdt liggende ved siden af sin døde kenyanske kone, er blevet frikendt af en domstol i det afrikanske land.
Domstolen i byen Mombasa afgjorde torsdag, at der ikke var tilstrækkeligt med beviser mod Michael Bibcke Robel, der kommer fra Hamburg.
Hans kone, Esther Elsi Igoki Munyi, døde i december 2009, og liget lå tilsyneladende i sengen i nogen tid.
I hvert fald blev politiet tilkaldt på grund af lugten, og tyskeren blev fundet liggende i sengen ved sin afdøde kones side.
Den mistænkte havde stukket sig selv med en kniv i brystet i det, der kunne ligne et selvmordsforsøg.
- I forbindelse med forsvarets undersøgelser bekræftede lægen, at der ikke blev fundet skader på kvindens hals. Der var ikke noget tegn på kvælning, siger sagens dommer, Maureen Odero.
Samtidig har retten lagt til grund for dommen, at der ikke var øjenvidner, og at en obduktion ikke kunne fastslå en præcis årsag til kenyanerens død.
Den tyske statsborger er overleveret til den tyske ambassade efter retssagen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker